Hvis du er en af dem, der ser Netflix på Android tablets eller telefoner, så er der godt nyt. Netflix ruller i disse dage den nye android-app ud, der endelig giver androidbrugerne en lige så god oplevelse af tjenesten som iPhone og iPad-brugere har haft i længere tid.
I den nye androidapp er der mulighed for personlige profiler til alle i husstanden. Du vil derfor blive spurgt om hvem, du er når du åbner appen. Det er derefter muligt at skifte profil i appen. Ønsker du at tilføje nye profiler til andre familiemedlemmer må du ind på Netflix’s hjemmeside.
Søgefunktionerne er ligeledes forbedret, så du nu kan søge efter din foretrukne instruktør eller skuespiller og få en liste med de film, de medvirker i. Du kan også søge efter emner som f.eks. ‘vampyr’, ‘Italien’ eller ‘sport’
Den nye opdatering ligger klar på Google Play nu.