Kategorier
BREAKING FILM

Knock Knock med Keanu Reeves på Netflix

Den amerikanske gyser fra 2015, Knock Knock kan nu ses på Netflix.

Den hengivne ægtemand og far, Evan Webber (Keanu Reeves), må modvilligt blive hjemme fra en familietur for at arbejde.

Hans hjemmearbejdsdag ender dog noget anderledes, da de to unge kvinder, Genesis (Lorenza Izzo) og Bell (Ana de Armas) pludselig banker på døren og fortæller at deres bil er brudt sammen.

Lynhurtigt får de to kvinder lokket Evan i kanen og i løbet af et split-sekund forvandles en lykkeligt gift mands fantasi sig til hans værste mareridt.

Filmen er instrueret af Eli Roth, manden bag film som Cabin Fever og Hostel og er baseret på filmen Death Game fra 1977.

Filmen kom ikke i de danske biografer, men røg direkte på DVD.

Knock Knock kom på Netflix den 1. oktober 2016.

Se traileren til Knock Knock

https://www.youtube.com/watch?v=ti6S3NZ5mKI

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.