Kategorier
BREAKING SERIER

Continuum sæson 4 på Netflix

4. og sidste sæson af den canadiske sci-fi serie Continuum kan nu ses på Netflix.

Serien handler om agenten Kiera Cameron (Rachel Nichols), der i år 2077 ved et uheld sendes tilbage til 2012, da Liber8 – en gruppe terrorister – flygter tilbage i tiden for at undgå en dødstraf.

Fanget i denne mere primitive fortid begynder Kiera at infiltrere den lokale politiafdeling i et forsøg på at opspore terroristerne.

I 2077 ser verden nemlig noget anderledes ud end vi kender den i dag. Verden regeres ikke længere af lande, men af megafirmaer, som opretholder orden ved at overvåge jorden befolkning. Der er dog folk, som tager kampen op mod kapitalismen og de ser sig selv om frihedskæmpere og ikke terrorister. Agtent Cameron vil dog gøre hvad hun kan for at forhindre, at terroristerne (eller er de i virkeligheden frihedskæmpere) ændre på fortiden.

 

Continuum på Netflix

Der er kun lavet 4 sæsoner af Continuum. Tv-kanalen Syfy-channel besluttede at droppe serien umiddelbart efter afslutningen på sæson 3. De bestilte dog en afslutning på serien, hvilket betyder at sæson fire kun består af 6 afsnit, men giver fans af serien en rigtig afslutning på den populære sci-fi serie.

Continuum sæson 4 kom på Netflix den 1. august 2016, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til Continuum sæson 4

https://www.youtube.com/watch?v=gQTLcOCrYhg

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.