Kategorier
FILM

Ben Affleck brillierer i “Operation Argo”

Det er omkring et år siden filmen “Operation Argo” blev vist i de danske biografer og nu kan vi glæde os over denne vanvittig spændende film på Netflix.

‘Operation Argo’ er baseret på virkelige hændelser og vi er tilbage i november 1979, hvor den iranske revolution er på kogepunktet. Shanen er afsat og Iran blevet en islamisk republik under ayatollah Khomeinis ledelse. Vrede demonstranter stormer den amerikanske ambassade i Teheran og 52 amerikanere tages som gidsler. Det lykkedes dog for seks amerikanske diplomater at slippe væk og søge tilflugt hos den canadiske ambassadør.

Det er dog kun et spørgsmål om tid, før de bliver fundet og sandsynligvis dræbt. USA vil prøve at komme dem til undsætning i det ellers lukkede land og derfor finder CIA-agenten, Tony Mendez (Ben Affleck) på en vild plan. Han vil forsøge at få de seks ud af Iran, som en del af et canadisk filmhold.

‘Operation Argo’ er baseret på virkelige hændelser skildret i artiklen ‘How the CIA Used a Fake Sci-Fi Flick to Rescue Americans from Teheran‘.

Da filmen havde premiere herhjemme i november 2012 var anmelderne begejstrede. Over hele linjen var der enighed om, at dette var en brag af en thriller.

‘Operation Argo’ modtog tre Oscars for Bedste film, Bedste manuskript og Bedste klipning.

Filmen kom på Netflix i Danmark i december 2013.

Se traileren til “Operation Argo”

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.