Den amerikanske thriller-serie, Aquarius med David Duchovny kan nu ses på Netflix Danmark.
Vi er tilbage i Los Angeles i 1967. Hippiekulturen er på sit højeste og det er “The Summer of Love”. Den tidligere krigshelt fra Vietnam, nu kriminalbetjent Sam Hodiak (David Duchovny) får til opgave at finde den 16-årige Emma (Emma Dumont), der er stukket af fra sin mor, Grace (Michaela McManus), der i øvrigt er en af Sam’s ekskæreste.
Sam bliver sat sammen med den unge og fremadstræbende betjent, Brian Shafe (Grey Damon), som har ladet sit hår vokse, så han kan infiltrere hippiekulturen.
Efterforskningen fører til kultlederen Charles Manson (Gethin Anthony), en karismatisk sektleder med store visioner. som er ved at opbygge sin ‘familie’. Han rekuttrere unge mænd og kvinder, der i blandt også den unge Emma.
Ingen er på dette tidspunkt klar over, at Manson to år senere bliver en af USA’s mest berygtede massemordere, der står bag Sharon Tate- og LaBianca-mordene i 1969.
Aquarius er en såkaldt prequel – en forløber, der leder op til de virkelige begivenheder.
Aquarius på Netflix
På trods af en rimelig høj score på Imdb har serien fået en hård medfart af anmelderne. Også herhjemme blev det til en lunken modtagelse af Stream, der gav serien 3 stjerner og skrev: “serien emmer af stemning, men formår ikke at omsætte tidsepoken og de gode intentioner til en rigtig medrivende og overraskende serie.”
Der er indtil videre lavet to sæsoner af Aquarius, men dårlige seertal i USA gør det tvivlsomt, om der kommer en sæson 3.
Aquarius sæson 1 kom på Netflix den 1. august 2016.
Se traileren til Aquarius
https://www.youtube.com/watch?v=sFP-hW7JpUQ