Kategorier
BREAKING FILM

Underworld: Rise of the Lycans på Netflix

Den amerikanske fantasy thriller fra 2009, Underworld: Rise of the Lycans kan nu ses på Netflix.

I denne forhistorie til Underworld-serien ser vi roden til den flere hundrede år lange, blodige fejde mellem de aristokratiske vampyrer og deres tidligere slaver, varulvene.

Filmen finder sted i den mørke tidsalder. Den unge Lucian (Michael Sheen) tilhører gruppen af varulve, der lider under den stærke dominans fra vampyrerne, også kendt som Death Dealers. Lucian træder i karakter som en magtfuld leder.

Han er i stand til at opildne sine fæller til at lave oprør mod vampyrkongen Viktor (Bill Nighy), der har forfulgt dem i flere hundrede år. I sin kamp mod overmagten får Lucian hjælp af sin elskerinde Sonja (Rhona Mitra).

Filmen er instrueret af Patrick Tatopoulos.

Underworld: Rise of the Lycans på Netflix

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “…den klart bedst fungerende i Underworld-serien. Det er muligvis for sent til at redde æren og værdigheden, men er dog bedre end ingenting.”

På Netflix ligger også filmen Underworld fra 2003 og Underworld: Awakening fra 2012.

Underworld: Rise of the Lycans kom på Netflix den 31. marts 2017.

 Se traileren til Underworld: Rise of the Lycans

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.