Juleaften, den 24. december 2013, fik børnene deres helt egen serie på Netflix, da serien Turbo FAST fik præmiere.
Serien handler om sneglen Turbo, der drømmer om at blive verdens bedste racerkører. Et uheld gør ham vanvittig hurtig og han får hurtigt følgeskab af et helt hold af racersnegle.
Serien er en såkaldt spin-off af DreamWorks-filmen Turbo, der havde præmiere i de danske biografer i efteråret. Filmen blev ganske vist ikke den helt store succes, men det ventes at serien på Netflix vil give DreamWorks mulighed for at øge indtjeningen på deres store satsning. Hvis du var en af dem, der så filmen i biografen, vil du muligvis blive lidt skuffet, da serien er lavet i såkaldt 2D, mens den originale film var animeret i 3D.
Modsat den normale Netflix strategi, hvor en hel sæson ligges op på én gang, så kommer Turbo FAST afsnittene mere drypvis henover året. Juleaften blev de første 5 afsnit lagt op og resten kommer i løbet af 2014.