Kategorier
BREAKING FILM

Eventyret om Snehvide – Lille spejl på væggen der

Fortolkning af det klassiske Grimm-eventyr om Snehvide: Lille Spejl På Væggen Der (Mirror Mirror) fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Der er tale om en humoristisk genfortælling af legenden om den forældreløse Snehvide (Lily Collins), en prinsesse der må leve i eksil, fordi den onde dronning (Julia Roberts), der styrer kongedømmet med nådeløs hånd, føler sig truet af Snehvide.

Syv modige og rebelske dværge går sammen med Snehvide i kampen for at kræve kronen tilbage og vinde prinsens hjerte i en udspekuleret hævnaktion.

Armie Hammer og Nathan Lane er også at finde på rollelisten i denne magiske komedie, hvor både jalousi, romantik og svigt er i spil.

Filmen er instrueret af Tarsem Singh

Jyllands-Posten hav filmen 3 stjerner og skrev: “Tarsem Singh forstår eventyrets visuelle konventioner. Det er indholdet, det kniber lidt med.”

Eventyret om Snehvide – Lille Spejl På Væggen Der (Mirror Mirror) kom på Netflix den 1. juni og kan desværre ikke ses med dansk tale, hvilket er noget uforståeligt. Filmen henvender sig nemlig til familier og børn og der er endda lavet en udgave med dansk tale. Netflix: Det er en ommer.

Se traileren til Lille Spejl På Væggen Der