Den danske svindlerkomedie fra 2013, Player med Casper Christensen og Rasmus Bjerg i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.
De fleste vil opfatte det som en bonus at blive sendt et par dage til Côte d’Azur for at løse en rutinesag, men for den retskafne, ekstremt selvkontrollerende og lettere kedelige advokat Michael Helge (Rasmus Bjerg) er det nærmest en straf.
Sol, sand & saltvand er ikke ting, der figurerer på hans top ti liste.
Opgaven er umiddelbart en simpel skilsmissesag, men så snart Michael Helge sætter sine fødder på fransk jord, går alt galt. Han bliver franarret 10 mio. kr. af firmaets penge, og pludselig ser fremtiden knap så lys ud. Heldigvis møder han sin gamle ven, den letlevende gambler Theo (Casper Christensen), og sammen får de på ægte James Bond-manér lagt en plan for at få alle pengene tilbage …
Filmen er instrueret af Tomas Villum Jensen. På rollelisten finder vi også Lars Brygmann, Ellen Hillingsø og Mille Lehfeldt.
Player på Netflix
CinemaZone gav filmen 3 stjerner og skrev: “… løs i både koder og historie, men alligevel et ofte ret charmerende bekendtskab.”
Player kom på Netflix den 19. december 2016.