Kategorier
BREAKING FILM

Giftig Viden (Margin Call) på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2011, Giftig Viden (Margin Call) kan nu ses på Netflix.

Filmen udspiller sig i et fiktivt investeringsselskab på Wall Street i de sidste 24 desperate timer, i efteråret 2008, som leder op til globale finansielle nedsmeltning.

Firmaet lever af at sælge høj-risiko værdipapirer til sine kunder, men pludselig viser en intern analyse, at noget er ved at gå galt. Sent en nat opdager to unge mæglere, at risikoniveauet er nået en kritisk højde, som betyder, at hele virksomhedens portefølje af aktiver balancerer på randen af en katastrofe.

I et forsøg på at redde firmaet fra den sikre død bliver alle sejl sat ind på at vende udviklingen – men inden længe står det klart, at det ikke kun er deres firma og investeringer, som hænger i en tynd tråd, men at tendensen ses på hele Wall Street og bliver spredt som en virus til børser over hele verden.

Problemet er nu ikke længere økonomisk, men også moralsk – skal man kaste håndklædet i ringen eller forsøge at vride kunderne for de sidste dollars, inden det er for sent?

SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX

Giftig Viden (Margin Call) er en intelligent økonomisk thriller, med et stjernespækket cast og et Oscarnomineret manuskript, skrevet af instruktøren, J.C. Chandor selv, hvis far i øvrigt selv arbejdede på Wall Street i mere end 40 år.

På rollelisten finder vi stjerner som Kevin Spacey, Zachary Quinto, Demi Moore, Stanley Tucci, Jeremy Irons og Paul Bettany.

Filmen kom desværre aldrig i de danske biografer, hvilket er en noget ufortjent skæbne for et super intenst drama, der bestemt er værd at se.

Giftig Viden (Margin Call) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Giftig Viden (Margin Call)

https://www.youtube.com/watch?v=Y2DqFRsPrns

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.