Det stjernebesatte kærlighedsdrama fra 2012, Du kan vente dig (What to Expect When You’re Expecting) kan nu ses på Netflix.
I filmen møder vi fem par, der alle venter barn, og som alle møder forskellige udfordringer i deres hverdag, der ændres til det ugenkendelige, alt imens de venter på deres nye familiemedlem.
Dagene byder både på glæder og overraskelser undervejs, og hvor meget kan man beholde af sit gamle liv, efter man er blevet forældre?
Parrene må indse at ikke alting bliver som ventet – både på godt og ondt, og uanset hvor forberedt man er.
Du kan vente dig er baseret på den populære graviditetsguide What to Expect When You’re Expecting skrevet af Heidi Murkoff og Sharon Mazel. På rollelisten er bl.a. stjerner som Cameron Diaz, Anna Kendrick, Elizabeth Banks og Jennifer Lopez.
CinemaZone gav filmen 3 stjerner og skrev: “Om det er ikke for at skræmme folk væk, at de stikker hovedet i en lyserød candyfloss eller fordi det er befriende at grine af andre, må man selv vurdere, men fortællingen er i hvert fald så ufarlig som noget kan være.”
Du kan vente dig (What to Expect When You’re Expecting) kom på Netflix den 4. december 2016.