Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Crazy Ex-Girlfriend på Netflix

Den amerikanske musicalkomedieserie, Crazy Ex-Girlfriend kan nu ses på Netflix.

Selvom Rebecca Bunch (Rachel Bloom) arbejder som advokat på et af de bedste advokatkontorer i New York, er hun ikke tilfreds med livet. En dag møder hun sin gamle flamme fra en sommerlejr i 2005, Josh Chan (Vincent Rodriguez III).

Josh fortæller hende, at han vil flytte fra New York og hjem til West Covina i Californien. Mødet med Josh får Rebecca til at indse, at en frisk start måske er det der mangler i hendes liv – og hun beslutter sig for at droppe alt.

Hun vælger ‘helt tilfældigt’ at flytte til West Covina, hvor hun får arbejde på det lokale advokatkontor, styret af Darryl Whitefeather (Pete Gardner).

Her bliver hun venner med firmaets lærling, Paula (Donna Lynne Champlin) og begynder samtidig at flirte lidt med Josh’s ven, Greg (Santino Fontana) i håb om, at det vil få hende tættere på Josh.

Crazy Ex-Girlfriend på Netflix

Soundvenue gav filmen 3 stjerner og skrev: “Man skal nok være typen, der bliver spontant glad, når tv-karakterer bryder ud i sang, for at holde af ‘Crazy Ex-Girlfriend’. Men er man det, kan Rebeccas forstadsdrøm om at chillaxe i West Covina, Californien, godt anbefales som et musikalsk, men ikke revolutionerende bud på vinterunderholdningen”

Der er indtil videre lavet to sæsoner af serien og sæson to sendes netop nu på den amerikanske tv-kanal CW.

Crazy Ex-Girlfriend sæson 1 kom på Netflix den 16. november 2016,

Se traileren til Crazy Ex-Girlfriend

https://www.youtube.com/watch?v=Od9mD6JmYHo

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.