Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

House of Cards sæson 5 på Netflix

Netflix-flagskibet House of Cards er tilbage og det samme er ægteparret Frank og Claire Underwood, der vender tilbage i House of Cards sæson 5, som nu kan streames på Netflix.

I House of Cards følger vi den hensynsløse og udspekulerede Francis Underwood (Kevin Spacey), der starter som kongresmedlem og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright).

De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet om at komme helt til tops på den politiske arena.

Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

Spoileralert: Der omtales dele af handlingen i House of Cards sæson 4, så har du ikke fået set den sæson endnu, så bør du stoppe med at læse videre!

House of Cards saeson 5 Netflix
Frank og Claire er tilbage i House of Cards sæson 5 på Netflix

House of Cards sæson 5 på Netflix

Glæd dig til en ny sæson hvor Frank er mere korrupt og udspekuleret end nogensinde før.

Vi befinder os kun to uger fra det amerikanske præsidentvalg og valgkampen, der jo begyndte i slutningen af sæson 4, kører på sit højeste. Den siddende præsident Frank Underwood og hans vicepræsidentkandidat og kone, Claire kæmper for at få lov til at bo fire år mere i Det Hvide Hus.

13 TING DU IKKE VIDSTE OM HOUSE OF CARDS

Dansk Lars Mikkelsen har fortsat en rolle i her i sæson 5 som den russiske præsident Viktor Petrov.

Og lad os bare slå en ting fast: At Donald Trumph nu er blevet amerikansk præsident og dermed har gjort skandaler til hverdagskost i amerikansk politik, har bestemt ikke gjort House of Cards kedeligere.

Filmmagasinet EKKO giver den nye sæson 4 stjerner og skriver: “Mørket breder sig, men spændingen er ikke lige så intens som i tidligere sæsoner af serien, der ellers har fået ny aktualitet med magtskiftet i Det Hvide Hus. Indtil videre overgår virkeligheden fiktionen i absurd teater, men det må der også kunne blive godt drama ud af”

Se traileren til House of Cards sæson 5

Kommer der en House of Cards sæson 6 på Netflix?

Hvis du allerede har set de første fem sæsoner af serien, så vil du helt sikkert spekulere på, om Frank og Claire mon fortsætter deres kamp for verdens herredømmet i House of Cards sæson 6 på Netflix.

Slutningen på sæson 5 kunne tyde på, at der kommer en sæson 6, men desværre er intet afgjort endnu.

Netflix meldte ellers ud allerede inden premieren på sæson 4, at der ville komme en House of Cards sæson 5, men på nuværende tidspunkt er det usikkert om ægteparret Underwood får endnu en sæson.

Flixnyt skal nok holde dig opdateret her på siden, så snart Netflix offentliggører, om der kommer en House of Cards sæson 6.

House-of-cards sason 5 Netflix
Det er endnu uvist om der kommer en House of Cards sæson 6 på Netflix

Netflix-brugerne: House of Cards er bedst

Da Flixnyt i starten af 2017 spurgte Netflix-brugerne om hvilken serie de synes bedst om på Netflix, var de ikke i tvivl. House of Cards slår alle andre serier af banen i popularitet.

Serien er den anden mest seete serie på Netflix, kun overgået af Homeland, men rollerne er byttet om, når vi spørger hvilken serie Netflix-brugerne synes bedst om. At House of Cards er yderst popopulær blandt Netflix-brugerne kunne vi blandt andet se, da sæson 2 fik premiere. Blot fem minutter efter sæsonen blev gjort tilgængelig var serien den mest seete serie på Netflix.

Se undersøgelsen over De bedste serier på Netflix.

House of Cards sæson 5 er i øvrigt den første sæson uden skaberen og manuskriptforfatteren, Beau Willimon, der efter sæson 4 besluttede sig for at forlade serien, der blev den første streamingserie til at vinde en Emmy-pris. Det skete ved uddelingen i 2013.

House of Cards sæson 5 kom på Netflix den 30. maj 2017, hvor også de fire første sæsoner kan ses.

Houseofcards saeson 5 paa netflix
House of Cards sæson 5 kan nu streames på Netflix @Netflix
Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIEFAKTA

13 ting du ikke vidste om House of Cards

Artikel opdateret den 29. maj 2017:

Så er House of Cards sæson 5 endelig kommet på Netflix og for fans af serien ligger der nu 13 spritnye afsnit af den populære politiske thriller, der har taget hele verden med storm.

Derfor genopliver vi er på Flixnyt vores artikel med 13 ting som du ikke vidste om House of Cards.

Var du f.eks. klar over, at Lars Mikkelsen ikke er den eneste dansker, der er med i produktionen af House of Cards?

Eller var du klar over, at et billede af USA’s tidligere præsident, Barack Obama og den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozy inspirerede folkene bag serien til en meget vigtig scene i House of Cards?


Fakta 1: Kun 1% af serien er optaget i Washington DC!
  

House of Cards handler om Washington og handlingen foregår i Washington, men det er kun ganske få scener, der rent faktisk er filmet i Washington.

HoC-MetroDet er nemlig meget dyrt at filme i USA’s forbunds-hovedstad. Modsat nabostaten Maryland får filmselskaberne ikke skattefradrag i Washington DC og derfor er 99% af serien optaget i nabobyen, Baltimore. Dels i indendørsstudier, dels på steder, som kunne ligne Washington DC. Herefter har man digitalt indsat Washington-monumenter i baggrunden.

En af de få scene der er optaget i Washington DC, er scenen i metrostationen med Frank Underwood og Zoe. Den er optaget på den rigtige lokation – en metrostation i Washington DC.

 

Fakta 2: House of Cards er i virkeligheden britisk

House of Cards er baseret på en BBC-miniserie fra 1990 af samme navn. Den blev lavet over en roman, som den britiske politiker, Michael Dobbs, skrev om Margaret Thatchers tid som premierminister.

Billede af BBC's 'House of Cards'Den originale serie bestod blot af 4 episoder og hovedpersonen hed – ligesom i Netflix-udgaven – Francis. Dog ikke Francis Underwood, men Francis Urquhart (spillet af Ian Richardson). Han var en indpisker i det konservative parti, hvis opgave var at sikre disciplin i partiet. Hele vejen fra toppen til bunden i partiet.

Fakta 3: Netflix brugere pegede ubevist på Kevin Spacey

Det er ingen tilfældighed, at det blev instruktøren David Fincher og skuespilleren Kevin Spacey, der skulle tilknyttes House of Cards. Netflix brugte nemlig data fra tjenestens kunder til at finde en sammenhæng.

Billede af Kevin SpaceyVed at analysere hvordan brugerne valgte film og serier, fandt Netflix ud af, at de brugere som så den originale britiske House of Cards, også kunne lide film med Kevin Spacey i hovedrollen eller som havde David Fincher som instruktør.  Derfor tog tjenesten kontakt til de to, som begge sagde ja til at gå med i projektet.

Kevin Spacey er ikke kun hovedrolleindehaveren, men også executive producer på House of Cards.

 

Fakta 4: Manuskriptet var ikke færdigt, da optagelserne begyndte

Da optagelserne gik i gang til 1. sæson af House of Cards, havde man ingen idé om, hvordan manuskriptet skulle være eller hvordan karakterene skulle udvikle sig.

Billede fra optagelserne til 'House of Cards'Overordnet havde man en storyline for første sæson, en idé til sæson  2samt en idé til den endelige slutning. Men da skuespillerne begyndte på optagelserne, havde man kun manuskriptet på plads til de første 4 af i alt 13 episoder.

Hver morgen kom Kevin Spacey med sine noter og derefter gik manuskriptforfatteren Beau Willimon og hans stab af skribenter ellers i gang med at skrive manuskriptet og justere i scener.

Fakta 5: Kun fire figurer var med i samtlige afsnit i første sæson

Udover Frank Underwood (Kevin Spacey) og Claire Underwood (Robin Wright) var kun to figurer med i samtlige 13 afsnit af første sæson.

Billede af de vigtigste figurere i 'House of Cards'Det kommer nok ikke som den store overraskelse at Frank Underwoods tro væbner, Douglas “Doug” Stamper (Michael Kelly) var med i alle afsnit. Manden, der er en de vigtigste brikker i Underwoods puslespil, er både kold, kynisk og kalkulerende. Han er fantastisk effektiv og vender naturligvis tilbage i 2. sæson af ‘House of Cards’

Det er dog langtfra givet på forhånd med den anden figur: Christina Gallagher (Kristen Connolly), der var kæreste og sekretær til det afdøde kongresmedlem Peter Russos. Hun var også med i samtlige afsnit af 1. sæson, men optræder ikke i traileren til 2. sæson. Ifølge IMDb er hun dog på rollelisten til den nye sæson, men meget tyder på, at hendes rolle bliver væsentlig mindre denne gang.

Havde du skudt på, at journalisten Zoe Barnes (Kate Maya) var en af dem, der var med i alle afsnit, så tog du fejl. Hun var ikke med i 8. afsnit. Det er episoden, hvor Frank får et bibliotek opkaldt efter sig.

 

13 ting du ikke vidste om House of Cards fortsætter…

Kom til Fakta 6 – 13 HER

 

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

3. sæson af House of Cards ved en fejl lagt online!

Der er sikkert røde øre hos Netflix, for fejl i onsdags betød at næsten hele 3. sæson af den populære serie, House of Cards kunne se på streamingtjenesten.

Sæsonen får første premiere den 27. februar og indtil nu har Netflix gjort alt hvad de kunne for at holde handlingen hemmelig. Men onsdag aften – 16 dage før verdenspremieren – røg 10 afsnit (Afsnit 27 til 36 af den samlede serie) ved en fejl online.

Dermed fik nogle heldige Netflix-seere fornøjelsen af, at være de allerførste i verden til at se 3. sæson af House of Cards, deriblandt var også det store amerikanske online-magasin The Verge, som skrev om ‘begivenheden’ på deres website. Vores billede i artiklen stammer fra The Verge.

Billede af fejl-skærm på Net
Sådan ser det ud nu, hvis du følger linket til House of Cards sæson 3

Glæden blev dog kort, for i takt med at nyheden spredte sig på de sociale medier, opdagede Netflix også fejlen og efter 15-20 minutter fjernet sæsonen igen, hvilket gav sort skærm hos dem, der var i gang med serien.

Netflix har efterfølgende beklaget fejlen, der selv kalder uheldet for en bug i deres system. På seriens twitter-profil kan man læse: “Dette er Washington. Der er altid en lækage.”

Fra flere sider blev der gættet på – eller måske mere håbet på – at Netflix ville gøre de 10 afsnit tilgængelige igen, nu hvor skaden alligevel var sket, men det kommer ikke til at ske. Netflix holder fast i at premieredatoen for 3. sæson af House of Cards er den 27. februar.

Handlingen i 3. sæson af ‘House of Cards’

Det ligger dog helt fast nu, at handlingen i 3. sæson bliver mere udenrigspolitisk end de to foregående sæsoner af House of Cards, ligesom den aktuelle krise med Rusland kommer til at spille en afgørende rolle. Her kommer vi jo til at se den danske skuespiller Lars Mikkelsen som Ruslands præsident i serien.

På flere amerikanske sider kan du se alle korte kapitel-beskrivelser, der er til hvert afsnit. For ikke at ødelægge spændingen har vi valgt ikke at beskrive dem her.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Dansk skuespiller med i 3. sæson af ‘House of Cards’

Det bliver ekstra meget at glæde sig til for vi danskere, når 3. sæson af Netflix-serien House of Cards får premiere den 27. februar.

I en netop udgivet trailer til den kommende sæson ses den danske skuespiller Lars Mikkelsen nemlig i flere klip, blandt andet et hvor han kysser Frank Underwoords kone Claire (Robin Wright).

Lars Mikkelsen selv har ikke meget at sige om sin rolle i den prisvindende serie.

– Er det ude nu? Det vidste jeg slet ikke. Jeg ved slet ikke, hvad jeg må sige” siger han selv, men indrømmer overfor TV2, at hans rolle er en “stor” en af slagsen.

I et andet klip i traileren sidder han med et ‘stone face’ ved siden af Frank Underwood (Kevin Spacey). De to virker ikke som de bedste venner og Mikkelsen nægter at tage imod en fremstrakt hånd fra Frank Underwood.

OBS: Har du ikke set 2. sæson endnu, kan resten af artiklen indeholde spoilere!

Se traileren til 3. sæson af ‘House of Cards’

http://youtu.be/sU9QTLXYCCc

Endnu er det uvist hvad den nye sæson af House of Cards kommer til at handle om, men fra flere sider gættes der på, at 3. sæson viser begyndelsen på nedturen for Frank Underwood. Som USA’s præsiden kan han ikke komme højere op i hierarkiet og derfor må imperiet kolapse. Samtidig gættes der på, at der også kommer en udenrigspolitisk vinkel, som meget vel kunne være det anspændte forhold den vestlige verden har til Rusland i øjeblikket.

Sjovt nok har flere amerikanske blogs fremhævet lighedpunkter mellem Lars Mikkelsen og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Endnu holder Lars Mikkelsen og resten af House of Cards-holdet kortene tæt til kroppen og vi må vente til den 27. februar med at se hvad 3. sæson af House of Cards handler om. En sæson der meget vel kan blive seriens sidste.

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

3. sæson af House of Cards forsinkes

Mange fans af det populære politiske drama ‘House of Cards’ er her 12 dage efter premieren på 2. sæson allerede begyndt at se frem mod den 3. sæson, men det kan meget vel tænkes at ventetiden bliver længere end oprindelig planlagt fra Netflix’s side.

Optagelserne til 3. sæson af ‘House of Cards’ skulle være gået i gang her til foråret, men økonomiske uoverensstemmelser har udskudt starten på optagelserne til tidligst juni, fortæller BBC.

Produktionsselskabet Media Rights Capital, der står bag den populære serie, kræver nemlig skattelettelser fra staten Maryland på næsten 100 millioner kroner, inden de påbegynder indspilningerne af sæson tre.

De første to sæsoner er optaget i byen Baltimore, der ligger i staten Maryland og produktionsselskabet truer med at finde en ny lokation til den 3. sæson, hvis de ikke får den krævede skattelettelse.

Det er ganske almindeligt, at de forskellige stater i USA tilbyder de store produktionsselskaber en økonomisk gevinst, de vælger at placere optagelserne i deres stat. En serie som ‘House of Cards’ vil nemt give arbejdspladser til flere hundrede håndværkere og produktionsmedarbejdere i de fire-fem måneder optagelserne står på.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER FILM OG SERIE NYT NYHEDER

2. sæson af ‘Orange is the New Black’ kommer til juni

Mens de fleste af os ikke kan få hænderne ned over 2. sæson af ‘House of Cards’, er Netflix klar med datoen for premieren på en anden af deres Netflix originals serier: ‘Orange is the New Black’.

Oplysningen om premieren var nemlig listigt lagt ind i afslutningen på den sidste episode af ‘House of Cards’, hvor det blev afsløret, at 2. sæson af ‘Orange is the New Black’ får premiere den 6. juni. Fra den dag vil samtlige 13 afsnit være tilgængelig på Netflix over hele verden.

LÆS ‘OITNB’ GIVER ‘HOUSE OF CARDS’ BAGHJUL

I weekenden udsendte Netflix samtidig udsendte en 15-sekunder kort teaser om den kommende sæson. Teaseren afslører ikke specielt meget om handlingen, men dog afsløres det, at Pornstache stadig har et ‘pornstache’.

‘Orange Is The New Black’ handler om den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman, der lever et normalt liv med sin forlovede, men hun indhentes af fortiden og sendes 15 måneder i et kvindefængsel, fordi hun for mange år siden transporterede penge for en narkoboss.

Scene fra OITNBSerien er voldsomt populær i USA og landet gik nærmest ’Orange’ amok da serien havde premiere i juli 2013 og der ventes tilsvarende scener når 2. sæson får premiere den 6. juni.

En af dem, der glæder sig herhjemme må være bloggeren Nana Maria som anmeldt 1. sæson af serien. Hun gav den 5 stjerner (ud af 6): ”På trods af de lurende klichéer formår serien alligevel at være interessant, overraskende, forunderlig og humoristisk. Jeg slugte serien i max tempo og ville ønske, sæson 2 kom NU

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘House of Cards’ nu på Netflix

Så kom 2. sæson af ‘House of Cards’ på Netflix. Den måske mest ventede sæson-premiere i årevis.

Præcis kl. 9:01 dansk tid den 14. februar 2014 vendte Frank, Claire, Zoe og alle de andre tilbage i denne spændende politiske-thriller, der har taget hele verden med storm.

Efter blot 5 minutter online var ‘House of Cards 2’, den mest streamede serie på Netflix og det forventes at 5% af tjenestens 42 millioner abonnenter vil se alle 13 afsnit af serien inden for de første 48 timer.

I ‘House of Cards’ følger vi det hensynsløse og udspekulerede kongresmedlem Francis Underwood (Kevin Spacey) og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright). De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet, om at komme helt til tops på den politiske arena. Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

LÆS 13 FANTASTISKE FAKTA OM ‘HOUSE OF CARDS’

2. sæson begynder lige præcis der, hvor 1. sæson sluttede, derfor mener Flixnyt det være en god idé, at du får set hele første sæson af ‘House of Cards’ før du går i krig med 2. sæson. Begge sæsoner ligger på Netflix – se dem HER

Se traileren til 2. sæson af ‘House of Cards’

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Barack Obama: Ingen spoiler opdateringer om ‘House of Cards’!

USA’s præsident Barack Obama tweeted i går det, som de fleste fans af Netflix-serien ‘House of Cards’ tænker på: At andre fans ødelægger oplevelsen ved at poste opdateringer om seriens 2. sæson, som netop har fået premiere på Netflix.

Derfor lød opdateringen fra præsidenten i aftes: Tomorrow: @HouseOfCards. No spoilers, please.

HocobamaopdateringPræcis kl. 9:01 i dag kom samtlige 13 nye afsnit af den politiske thriller på streamingtjenesten over hele verden og der er formentlig hardcore fans, som allerede nu er godt i gang med at se alle afsnit. Dermed stiger risikoen for såkaldte spoilere på de sociale medier.

Netflix tager kampen op mod spoilere

Men både du og den amerikanske præsident kan være helt rolig: Netflix har samtidig med premieren på den nye ‘House of Cards’ sæson præsenteret en fantastisk opfindelse: SpoilerFoiler. Logger du ind på twitter via siden http://www.spoilerfoiler.com/ så fjernes alle de statusopdateringer om House of Cards, som fortæller lidt for meget om handlingen i den populære serie.

Opslaget markeres simpelthen med et spoiler-alert og så kan du selv vælge, om du virkelig ønsker at se opslaget. Først når du har set alle afsnit af 2. sæson af ‘House of Cards’, mener Netflix, det er sikkert at vende tilbage til den almindelige twitter.

Billede fra SpoilerFoilerDesværre virker SpoilerFoiler kun på twitter og dermed skal du fortsat passe på, når du går igennem facebook, google+ og andre sociale medier. Udover ‘House of Cards’ er også den populære serie ‘Breaking Bad’ på SpoilerFoiler. Her kommer de sidste otte afsnit af den 5. sæson på Netflix om 10 dage.

‘House of Cards’ er en såkaldt Netflix originals – en serie, der udelukkende er lavet til streaming on-demand på Netflix. I september 2013 blev det den første streaming-serie til at vinde Emmy Awards.

Kategorier
BREAKING NYHEDER

Der kommer også en 3. sæson af House of Cards

Når vi om en uge kaster os over 2. sæson af “House of Cards”, så slutter det ikke, når du har set alle de nye afsnit. Netflix har netop bekræftet, at de har bestilt en 3. sæson af den Emmy-vindende serien.

Det var oprindeligt kun meningen, at der skulle laves to sæsoner af House of Cards, men både Netflix og folkene bag serien var positive over udsigten til endnu en sæson og repræsentanter fra Netflix fortæller til The Hollywood Reporter, at optagelserne til den 3. sæson snart går i gang.

13 FEDE FAKTA, DU IKKE VIDSTE OM ‘HOUSE OF CARDS’

Netflix ønsker ikke at fortælle, hvor mange personer, der har set serien, da alle deres streaming tal er hemmelige, men tjenesten lægger ikke skjul på, at de betegner serien som en kæmpe succes.

‘House of Cards’ blev den første online-serie lavet udelukkende til en streamingtjeneste, som har vundet en Emmy Awards. Den var nomineret til ni Emmy’er og fire Golden Globes, hvor skuespilleren Robin Wright vandt for sin rolle i serien.

Den 2. sæson af House of Cards kan ses den 14. februar 2014 og alle 13 afsnit vil være tilgængelig fra den dag.

 

Kategorier
SERIEFAKTA

13 ting du ikke vidste om House of Cards

Fakta 6: Frank Underwood er ikke iPhone-typen

Selv om der ses iPhones, iPads og Mac-computere overalt i House of Cards –  i en enkelt scene tælles ikke færre end 9 Apple-produkter og blot to personer! – så er serien ikke sponseret af Apple.

Billede fra Netflix-serien 'House of Cards'Instruktør David Fincher siger ”Jeg ville ønske vi havde fået penge fra Apple, men vi har ikke fået en øre”. De usædvanlig mange Apple-produkter skyldes alene research fra den virkelige verden i Washington DC.

Francis Underwood (Kevin Spacey) er en af de eneste i serien, der ikke har en iPhone. Som David Fincher siger ”Vi har at gøre med en mand, der kvæler en hund med de bare næver i åbningsscenen. Han er ikke iPhone-typen” . Frank Underwood har derfor en Blackberry.  

 

Fakta 7: Dansker står bag House of Cards visuelle univers

Det er den danske filmfotograf Eigil Bryld, der står bag det mørke og dystre univers i House of Cards.

Billede af optagelserne til 'House of Cards'Det er f.eks. hans idé, at vi ikke kan se hvad der foregår uden for vinduerne i serien. Alt er enten er helt hvidt om dagen eller helt sort om natten.

Eigil har forklaret, at House of Cards ikke handler om den virkelige verden:

“Den er helt ligegyldig. Det hele handler om det spil, der foregår i rummet her og nu” siger Eigil Bryld.

For sit arbejde med House of Cards modtog han en Emmy for “Outstanding Cinematography For A Single-camera Series”

 

Fakta 8: Peter Russo kom til at fylde mere end ventet

Kongresmedlemmet Peter Russo (spillet af Corry Stoll) skulle oprindelig ikke have haft så stor en rolle i 1. sæson af House of Cards. Skuespilleren Corry Stoll spillede dog rollen som det kokain-afhængige kongresmedlem så godt, at hans rolle blev opprioiteret og dermed kom figuren til at fylde mere end oprindelig tiltænkt.

Billede af Russo fra 'House of Cards'Manuskriptforfatteren besluttede dog, at han måtte dø, hvilket ikke alle på holdet var enige i.

”Vi holdt så meget af karakteren, der er en af de eneste med en samvittighed, selvom han menneskeligt ikke er i stand til at leve op til den. Han er jo den eneste, der græder over andre, end sig selv” siger den danske filmfotograf Eigil Bryld i et interview med Klaus Rothstein. Han erkender dog også, at Russo netop derfor var nødt til at dø.

 

Fakta 9: Alle mennesker blev fjernet

Du ser ikke et eneste menneske i den flotte intro til House of Cards, som ellers viser masser af billeder fra Washington DC.

Der var mennesker på de oprindelige optagelser, men de generede David Fincher, så han fik en gruppe grafikere til at photoshoppe dem væk.

”Det skulle ikke handle om de almindelige mennesker. Kun om Washington og Capital Hill”

Den flotte intro til House of Cards er såkaldte time-laps optagelser. Optagelser hvor hver enkelt billede er taget med et større mellemrum, end det afspilles. De er lavet af videokunstnere Andrew Geraci, som holdet bag House of Cards fandt på Vimeo, hvor han lagde sine videoer op.

Se introen til House of Cards

 

13 ting du ikke vidste om House of Cards fortsætter….

Kom til Fakta 1 – 5 HER

Kom til Fakta 10 – 13 HER