Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIEFAKTA

13 ting du ikke vidste om House of Cards

Artikel opdateret den 29. maj 2017:

Så er House of Cards sæson 5 endelig kommet på Netflix og for fans af serien ligger der nu 13 spritnye afsnit af den populære politiske thriller, der har taget hele verden med storm.

Derfor genopliver vi er på Flixnyt vores artikel med 13 ting som du ikke vidste om House of Cards.

Var du f.eks. klar over, at Lars Mikkelsen ikke er den eneste dansker, der er med i produktionen af House of Cards?

Eller var du klar over, at et billede af USA’s tidligere præsident, Barack Obama og den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozy inspirerede folkene bag serien til en meget vigtig scene i House of Cards?


Fakta 1: Kun 1% af serien er optaget i Washington DC!
  

House of Cards handler om Washington og handlingen foregår i Washington, men det er kun ganske få scener, der rent faktisk er filmet i Washington.

HoC-MetroDet er nemlig meget dyrt at filme i USA’s forbunds-hovedstad. Modsat nabostaten Maryland får filmselskaberne ikke skattefradrag i Washington DC og derfor er 99% af serien optaget i nabobyen, Baltimore. Dels i indendørsstudier, dels på steder, som kunne ligne Washington DC. Herefter har man digitalt indsat Washington-monumenter i baggrunden.

En af de få scene der er optaget i Washington DC, er scenen i metrostationen med Frank Underwood og Zoe. Den er optaget på den rigtige lokation – en metrostation i Washington DC.

 

Fakta 2: House of Cards er i virkeligheden britisk

House of Cards er baseret på en BBC-miniserie fra 1990 af samme navn. Den blev lavet over en roman, som den britiske politiker, Michael Dobbs, skrev om Margaret Thatchers tid som premierminister.

Billede af BBC's 'House of Cards'Den originale serie bestod blot af 4 episoder og hovedpersonen hed – ligesom i Netflix-udgaven – Francis. Dog ikke Francis Underwood, men Francis Urquhart (spillet af Ian Richardson). Han var en indpisker i det konservative parti, hvis opgave var at sikre disciplin i partiet. Hele vejen fra toppen til bunden i partiet.

Fakta 3: Netflix brugere pegede ubevist på Kevin Spacey

Det er ingen tilfældighed, at det blev instruktøren David Fincher og skuespilleren Kevin Spacey, der skulle tilknyttes House of Cards. Netflix brugte nemlig data fra tjenestens kunder til at finde en sammenhæng.

Billede af Kevin SpaceyVed at analysere hvordan brugerne valgte film og serier, fandt Netflix ud af, at de brugere som så den originale britiske House of Cards, også kunne lide film med Kevin Spacey i hovedrollen eller som havde David Fincher som instruktør.  Derfor tog tjenesten kontakt til de to, som begge sagde ja til at gå med i projektet.

Kevin Spacey er ikke kun hovedrolleindehaveren, men også executive producer på House of Cards.

 

Fakta 4: Manuskriptet var ikke færdigt, da optagelserne begyndte

Da optagelserne gik i gang til 1. sæson af House of Cards, havde man ingen idé om, hvordan manuskriptet skulle være eller hvordan karakterene skulle udvikle sig.

Billede fra optagelserne til 'House of Cards'Overordnet havde man en storyline for første sæson, en idé til sæson  2samt en idé til den endelige slutning. Men da skuespillerne begyndte på optagelserne, havde man kun manuskriptet på plads til de første 4 af i alt 13 episoder.

Hver morgen kom Kevin Spacey med sine noter og derefter gik manuskriptforfatteren Beau Willimon og hans stab af skribenter ellers i gang med at skrive manuskriptet og justere i scener.

Fakta 5: Kun fire figurer var med i samtlige afsnit i første sæson

Udover Frank Underwood (Kevin Spacey) og Claire Underwood (Robin Wright) var kun to figurer med i samtlige 13 afsnit af første sæson.

Billede af de vigtigste figurere i 'House of Cards'Det kommer nok ikke som den store overraskelse at Frank Underwoods tro væbner, Douglas “Doug” Stamper (Michael Kelly) var med i alle afsnit. Manden, der er en de vigtigste brikker i Underwoods puslespil, er både kold, kynisk og kalkulerende. Han er fantastisk effektiv og vender naturligvis tilbage i 2. sæson af ‘House of Cards’

Det er dog langtfra givet på forhånd med den anden figur: Christina Gallagher (Kristen Connolly), der var kæreste og sekretær til det afdøde kongresmedlem Peter Russos. Hun var også med i samtlige afsnit af 1. sæson, men optræder ikke i traileren til 2. sæson. Ifølge IMDb er hun dog på rollelisten til den nye sæson, men meget tyder på, at hendes rolle bliver væsentlig mindre denne gang.

Havde du skudt på, at journalisten Zoe Barnes (Kate Maya) var en af dem, der var med i alle afsnit, så tog du fejl. Hun var ikke med i 8. afsnit. Det er episoden, hvor Frank får et bibliotek opkaldt efter sig.

 

13 ting du ikke vidste om House of Cards fortsætter…

Kom til Fakta 6 – 13 HER

 

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIEFAKTA

Færdig med en serie? Se hvad Netflix ved om dig!

Netflix har gjort os danskere vilde med binge watching.

Ligesom Netflix brugere over hele verden, sluger vi den ene serie efter den anden, men helt nye tal fra Netflix viser, at vi er nødt til at fordøje en serie, før vi er klar til at kaste os over en ny serie på Netflix.

Tallene viser, at vi i snit skal bruge tre dage fra vi det sidste afsnit af yndlingsserien er rullet over skærmen, til vi kaster os over en ny serie. Dette gælder for mere end halvdelen (59 %) af streamingtjenestens medlemmer.

Spørgsmålet er så, hvad bruger vi denne serie-pause til?

Tallene fra Netflix tyder bestemt ikke på, at vi sætter streamingen på pause i de tre dage. 61 procent af Netflix-seerne går i krig med en film, når de skal have en pause fra serie-kiggeriet.

Netflix har analyseret seerdata fra over 86 millioner medlemmer på tværs af mere end 190 lande i perioden januar 2016 til oktober 2016. og fundet ud af, hvilke film og serier der hører sammen. En populær kombination er fx den finurlige Netflix-serie Unbreakable Kimmy Schmidt og den excentriske Zoolander eller de to komedier Orange is the New Black og filmen The Big Short.

– Vi forsøger hele tiden at være på forkant med vores medlemmers vaner og præferencer for indhold, og senest har vi altså fundet ud af, at film spiller en unik rolle i medlemmernes binge watching-rutiner. En tredjedel af vores medlemmer følger dette mønster – og det interessante er især, at film konsekvent spiller en større rolle i medlemmernes brug af Netflix, ligesom kombinationen af tv-serier og film er gennemgående, siger Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix.

Populære film- og seriepar på Netflix

Ud fra tallene kan man udlede helt klare mønstre og kombinationer af film og serier, som gælder på tværs af landegrænser og demografi.

Eksempelvis er der blandt Netflix-seere en tendens til, at det politiske drama House of Cards efterfølges af Beasts of No Nation – to fortællinger, der centrerer om kompromisløse og ubarmhjertige ledere. Og efter at være blevet konfronteret med social uretfærdighed og sørgelige skæbner i Making a Murderer rykker mange seere videre til The Hunting Ground.

På samme måde betyder Vince Gilligans bifald til Tarantino i Breaking Bad, at mange seere herefter nyder et gensyn med ’Pulp Fiction’, når Breaking Bad er set til ende. Og fans af den hurtigsnakkende mor-datter-duo fra Gilmore Girls vælger at gense klassikere som Breakfast at Tiffany’s og Casablanca.

Udover at kombinere serie-binge watching med film, kaster Netflix-seerne sig også over dokumentarfilm. Efter at have stiftet bekendtskab med brutale narkobaroner- og karteller i Narcos rykker mange fx videre til lignende titler som Cartel Land og Narco Cultura for at få endnu større indblik i temaet. De, som har set Marvel’s Luke Cage, fortsætter ofte deres søgen efter retfærdighed med dokumentaren 13TH, mens seere af Black Mirror dykker ned i teknologiens virkelige skyggesider i dokumentaren Hot Girls Wanted.

En af de mere iøjnefaldende kombinationer af serier og dokumentarer er animationskomedieserien BoJack Horseman, som af mange kombineres med Tony Robbins’ mere seriøse dokumentarfilm Tony Robbins: I Am Not Your Guru.

Det er således ikke alle Netflix-seere, der bevæger sig videre i samme genre, når yndlingsserien er afsluttet. Faktisk viser tallene, at de Netflix-seere, der netop har afsluttet en uhyggelig serie, ofte hopper til komediegenren, når de skal have en pause fra seriekiggeriet. Efter serier som Stranger Things bevæger mange sig således videre til science fiction-komedien Back to the Future, mens den nervepirrende American Horror Story får folk til at klikke sig videre til komediedramaet Mean Girls.

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIEFAKTA

Netflix ved, hvornår du er bidt af en serie

Godt nok tog det Walter White næsten en hel sæson at forvandle sig til Heisenberg, og der gik 13 episoder af House of Cards (Spoiler alert!), før Frank Underwood kunne kalde sig USA’s vicepræsident, men nu viser det sig, at fans forelskede sig i serierne, længe før plottet tog disse drejninger. Det var dog ikke kærlighed ved første blik.

Netflix har analyseret deres globale streaming-data* fra første sæson af nogle af tidens mest populære tv-serier – både originale serier fra Netflix og andre serier – for at få indblik i, hvornår seerne blev bidt af de forskellige serier. Når reklamepauser og faste sendetider er skåret væk, og seerne selv kan bestemme, hvornår de vil se med, bliver det nemlig muligt at se, hvornår en serie får os på krogen. Det punkt defineres ved at 70% eller flere af seerne af en given episode – den fængende episode – fortsatte med at se sæsonen til ende.

”På grund af faste sendetider på traditionelt tv kan man argumentere for, at pilotafsnittet af en serie er den vigtigste del af seriens fortælling,” siger Ted Sarandos, Chief Content Officer for Netflix. ”Vi kan dog se i vores undersøgelse af 20 serier på tværs af 16 lande, at der aldrig har været nogen, der er blevet bidt af en serie ved pilotafsnittet. Det bekræfter os i, at vi skal fortsætte med at give vores medlemmer alle afsnit af en hel sæson på en gang, da det viser sig, at det er sådan man skaber seriefans i dag.”

Mens Netflix har identificeret den episode, som fik seerne på krogen**, afslører undersøgelsen ikke præcist hvilket øjeblik, der gav seerne lyst til at se serien helt til ende.

Billede af hvornår en serie fanger os
Så lang tid går der før vi er bidt af en serie i Danmark. Kilde: Netflix

Selvom der rundt om i verden har vist sig at være relativ stor lighed i forhold til, hvornår serierne får seerne på krogen, dukker der alligevel et par afvigelser op. Eksempelvis bliver hollænderne taget med storm hurtigere end mange andre nationaliteter. Danskerne viste tidligt interesse for Arrow, svenskerne faldt hurtigere for The Killing, mens franskmændene var de første til at forelske sig i How I Met Your Mother. Til gengæld var det Better Call Saul, der fængede brasilianerne – faktisk en hel episode tidligere end mexicanerne. I Australien og New Zealand blev seerne bidt af serierne et eller to afsnit senere end i de øvrige lande i undersøgelsen. På trods af forskellene havde den fængende episode ikke nogen sammenhæng med, hvor mange der så serien eller faldt fra, uanset hvilken serie, episode eller land, der er tale om.

Kategorier
SERIEFAKTA

13 ting du ikke vidste om House of Cards

Fakta 10: Barack Obama billede inspirerede folkene bag serien  

En af vigtige scener i House of Cards har fundet sin inspiration i den virkelige verden.

Billede fra Netflix-serien 'House of Cards'På et billede taget ved G8 topmødet i 2009 i  L’Aquila, Italien, ses den amerikanske præsident Barack Obama dreje hovedet for at stirre på en kvindes bagdel idet hun passerer ham. Den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozi ses smågrinede ved siden af Obama.

Billedet gav folkene bag serien ideén til, hvordan den unge journalist, Zoe skulle komme ind i Frank Underwoods liv.

 

Fakta 11: Alle bilture er optaget i ‘green screen’ studie

Du har sikkert ikke bemærket det, men der bruges en del ‘green screen’ optagelser og computereffekter i House of Cards.

HoC-greenscreenF.eks. er alle scener i biler optaget i et ‘green screen’ studie. Et kamerahold kørte igennem Washington DC med et kamera monteret på en bil. De optagelser blev bearbejdet og brugt til at få det til at se ud som om, der køres i den virkelige verden.

Ligeledes er der brugt ‘green-screen’ på alle scener fra Capitol Hill. Her blev alle tv-skærme udstyret med green-screen, så man efterfølgende kunne indsætte tv-billeder.

Det skyldes, at man ikke have indgået aftaler med hverken CNN eller nogle af de andre nyhedskanaler, da scenerne blev optaget.

 

Fakta 12: Ægtepar i fremtrædende roller

I House of Cards har den amerikanske præsident, Garrett Walker og den nyudnævnte Secretary of State, Cathy Durant ikke været de bedste venner. Helt anderledes ser det ud i den virkelig verden.

Billede af Michael Gill og Jayne Atkinson fra 'House of Cards'Den amerikanske skuespiller Michael Gill, som spiller den amerikanske præsiden og  den britiskfødte skuespiller Jane Atkinson, som spiller den amerikanske udenrigsminister (Secretary of State) er nemlig gift. Parret fejrede deres 15. års bryllupsdag under optagelserne til 2. sæson.

Dette gik først op for instruktøren, David Finsher, da han gik igennem personalelisten og så at de to havde samme adresse.

 

Fakta 13: Instruktørens første ord til skuespillerne

Billed af House of Cards instruktøren David FincherDa instruktøren David Fincher for første gang samlede hele holdet af skuespillere, sagde han noget, som han altid havde drømt om at sige inden starten på et nyt projekt:

”Every single person in this room represents our first choice, so don’t fuck this up. Cause if you do, I will never forgive you.”

David Fincher har tidligere stået bag filmsucceser som Se7en, Fight Club og The Social Network.

 

 

Kom til Fakta 1-5 HER

Kom til Fakta 6-9 HER

 

Kategorier
SERIEFAKTA

13 ting du ikke vidste om House of Cards

Fakta 6: Frank Underwood er ikke iPhone-typen

Selv om der ses iPhones, iPads og Mac-computere overalt i House of Cards –  i en enkelt scene tælles ikke færre end 9 Apple-produkter og blot to personer! – så er serien ikke sponseret af Apple.

Billede fra Netflix-serien 'House of Cards'Instruktør David Fincher siger ”Jeg ville ønske vi havde fået penge fra Apple, men vi har ikke fået en øre”. De usædvanlig mange Apple-produkter skyldes alene research fra den virkelige verden i Washington DC.

Francis Underwood (Kevin Spacey) er en af de eneste i serien, der ikke har en iPhone. Som David Fincher siger ”Vi har at gøre med en mand, der kvæler en hund med de bare næver i åbningsscenen. Han er ikke iPhone-typen” . Frank Underwood har derfor en Blackberry.  

 

Fakta 7: Dansker står bag House of Cards visuelle univers

Det er den danske filmfotograf Eigil Bryld, der står bag det mørke og dystre univers i House of Cards.

Billede af optagelserne til 'House of Cards'Det er f.eks. hans idé, at vi ikke kan se hvad der foregår uden for vinduerne i serien. Alt er enten er helt hvidt om dagen eller helt sort om natten.

Eigil har forklaret, at House of Cards ikke handler om den virkelige verden:

“Den er helt ligegyldig. Det hele handler om det spil, der foregår i rummet her og nu” siger Eigil Bryld.

For sit arbejde med House of Cards modtog han en Emmy for “Outstanding Cinematography For A Single-camera Series”

 

Fakta 8: Peter Russo kom til at fylde mere end ventet

Kongresmedlemmet Peter Russo (spillet af Corry Stoll) skulle oprindelig ikke have haft så stor en rolle i 1. sæson af House of Cards. Skuespilleren Corry Stoll spillede dog rollen som det kokain-afhængige kongresmedlem så godt, at hans rolle blev opprioiteret og dermed kom figuren til at fylde mere end oprindelig tiltænkt.

Billede af Russo fra 'House of Cards'Manuskriptforfatteren besluttede dog, at han måtte dø, hvilket ikke alle på holdet var enige i.

”Vi holdt så meget af karakteren, der er en af de eneste med en samvittighed, selvom han menneskeligt ikke er i stand til at leve op til den. Han er jo den eneste, der græder over andre, end sig selv” siger den danske filmfotograf Eigil Bryld i et interview med Klaus Rothstein. Han erkender dog også, at Russo netop derfor var nødt til at dø.

 

Fakta 9: Alle mennesker blev fjernet

Du ser ikke et eneste menneske i den flotte intro til House of Cards, som ellers viser masser af billeder fra Washington DC.

Der var mennesker på de oprindelige optagelser, men de generede David Fincher, så han fik en gruppe grafikere til at photoshoppe dem væk.

”Det skulle ikke handle om de almindelige mennesker. Kun om Washington og Capital Hill”

Den flotte intro til House of Cards er såkaldte time-laps optagelser. Optagelser hvor hver enkelt billede er taget med et større mellemrum, end det afspilles. De er lavet af videokunstnere Andrew Geraci, som holdet bag House of Cards fandt på Vimeo, hvor han lagde sine videoer op.

Se introen til House of Cards

 

13 ting du ikke vidste om House of Cards fortsætter….

Kom til Fakta 1 – 5 HER

Kom til Fakta 10 – 13 HER