Kategorier
BREAKING FILM

Mr. Holmes på Netflix

Den britiske krimifilm fra 2015, Mr. Holmes med Ian McKellen som mesterdetektiven, kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i Storbritannien i 1947. Sherlock Holmes (Ian McKellen) er blevet pensioneret for tredive år siden, men han kæmper mod det tidlige stadie af demens.

Han rejser til Japan i sin søgen efter en plante, der kan hjælpe ham med at genvinde sin fantastiske intellekt. Mens han er der, bliver han vidner til bombningen af Hiroshima og de forfærdelige begivenheder, der tvinger ham til at se indad.

Under hans tilbagevenden til England, slår han sig ned i en lille by, hvor han bliver venner med Roger (Milo Parker), sønnen af husholdersken Frk. Munro (Laura Linney). Rogers venskab trævler op i den gamle sag, der førte til Holmes pensionering fra videnskaben, og revurderer hans konklusioner.

Vil verdens første, rådgivende detektiv være i stand til at genvinde hans dygtighed, eller vil han bukke under for hans voksende, psykiske sygdomsstadie?

Filmen er instrueret af Bill Condon.

Mr. Holmes på Netflix

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Ian McKellens furede fjæs i titelrollen rummer jo selv en hel romansuite, og drengen (Milo Parker) og hans mor (Laura Linney) glemmer man heller ikke sådan lige. Burde gå i flere biografer…”

Mr. Holmes kom på Netflix den 22. juli 2017.

Se traileren til Mr. Holmes

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

The Keepers sæson 1 på Netflix

Den fantastisk spændende true-crime serie, The Keepers sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Serien går grundigt til værks i forsøget på at opklare mordgåden om den unge nonne og lærer, Cathy Cesnik fra Baltimore.

Cathy forsvandt sporløst i den 7. november 1969 og blev fundet dræbt to måneder senere, liggende på ryggen på en iskold bjergside meget langt fra hendes hjem.

I starten starten trak mordet på den vellidte nonne ikke de store overskrifter, men i 1994 sker der nyt i sagen, da en af hendes tidligere elever i medierne beskylder ledelsen af den skole som den katolske kirke i Baltimore driver, for at så bag mordet.

The Keepers på Netflix

Årsagen skulle angiveligt være, at Cathy viste besked om, at en af præsterne stod bag et omfattende seksuelt misbrug af skolens elever.

Mordet er dog aldrig blevet opklaret, men i The Keepers ser vi, at der muligvis ligger et større komplot bag forbrydelsen. 

The Keepers på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav serien 4 stjerner og skrev: Netflix’ nye true crime-serie går forbilledligt grundigt til værks i sagen om et uopklaret nonnemord og seksuelle overgreb i den katolske kirke.

The Keepers sæson 1 kom på Netflix den 19. maj 2017.

Se traileren til The Keepers

 

Kategorier
BREAKING FILM

Mindhorn

Den britiske krimi-komedie fra 2017, Mindhorn kan nu ses på Netflix.

Den afdankede skuespiller Richard Thorncroft (Julian Barratt) er i sin karrieres efterår.

Han have en kort periode med berømmelse i slutningen af ​​1980’erne, da han spillede Mindhorn, en detektiv fra Isle of Man med et robot øje.

Siden har der været langt i mellem rollerne. Da en syg morder fortæller politiet, at han kun vil tale med Mindhorn personligt – ellers vil han slå flere personer ihjel, må Richard genoplive den gamle detektiv.

Filmen er instrueret af Sean Foley.

Mindhorn på Netflix

Mindhorn kom på Netflix den 13. maj 2017.

Se traileren til Mindhorn

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Elementary sæson 4 på Netflix

Så kan alle fans af Sherlock Holmes godt begynde at glæde sig. Elementary sæson 4 er nu på Netflix.

Elementary er en moderne udgave af historien om den legendariske detektiv Sherlock Holmes.

Sherlock Holmes (Jonny Miller) er faldet i unåde i London og efter en omgang narkoafvænning flygter han til Manhattan, hvor hans stenrige far desværre tvinger ham til at udleve lidt af et mareridt. Han sørger for at sønnen får selskab – døgnet rundt – af den på alle måder ædruelige og sobre doktor Jane Watson (Lucy Liu).

Elementary sæson 4 på Netflix

Her i Elementary sæson 4  får trusler Sherlock til at kæmpe for at komme ind i varmen igen hos politiet i New York, da hans far, som er som en fremmed for ham, ankommer til byen.

Serien er skabt af Robert Doherty, der har givet Arthur Conan Doyles klassiske figurer en makeover og har ført dem frem til det 21. århundrede.

Elementary-season-4
Elementary sæson 4 kan nu streames på Netflix

Hvornår kommer Elementary sæson 5 på Netflix?

Hvis du allerede har se alle 24 afsnit af sæson 4 er du sikkert helt klar på, at kaste dig over Elementary sæson 5.

Den gode nyhed er, at der kommer endnu en sæson, men den dårlige er, at du desværre må væbne dig lidt med tålmodighed. Sæsonen kører fortsat på amerikansk tv og derfor skal vi ikke regne med at se sæson 5 på Netflix før til maj 2018.

Elementary på Netflix

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af serien – sæson 5 kører netop nu (maj 2017) på den amerikanske tv-station CBS. Meget tyder heldigvis på, at der også kommer en Elementary sæson 6. Der er dog endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra CBS.

Men selv om serien fortsætter er det ikke sikkert, at makkerparret Sherlock og Jane fortsætter. I hvert fald ikke hvis man skal tro det amerikanske magasin EW, der har talt med seriens bagmand Rob Doherty.

Elementary sæson 4 kom på Netflix Danmark den 1. maj 2017, hvor også de tre første sæsoner ligger.

Se traileren til Elementary sæson 4

Kategorier
BREAKING DET BEDSTE FRA NETFLIX NYHEDER

De 7 bedste krimiserier på Netflix lige nu

Jagten på forbrydere, mordere og andre kriminelle har altid tiltrukket et stort publikum og sådan er det også når vi taler om serier på Netflix.

Streamingtjenesten har timevis af mysterier, mordgåder og farlige kriminelle – og spørgsmålet er naturligvis: Hvilke krimiserier er såkaldte must-see på Netflix?

Vi har været igennem det store felt af krimiserier på Netflix og som altid skåret feltet helt ind til benet.

Vi har samlet listen over De 7 bedste krimiserier på Netflix lige nu, som du bestemt ikke må snyde dig selv for, hvis du elsker en god krimi.

Og ja, lad det være sagt med det samme: I kategorien krimi-serier kommer amerikanerne til kort. Her er det europæerne, som har førertrøjen på, hvilket også kommer til udtryk på vores liste.

SE OGSÅ: 7 NYERE BIOGRAFSUCCESER PÅ NETFLIX

Listen er kronologisk med de nyeste krimiserier først og ældste til sidst.

The Fall (2013 -)

Tre sæsoner på den danske Netflix

Vores klare krimifavorit i øjeblikket er The Fall. Gillian Anderson er fantastisk som den dygtige kriminalbetjent Stella Gibson, der kaldes til Belfast, da en yderst intelligent seriemorder begynder at hærge den nordirske hovedstad. Mens Stella og hendes team er på jagt efter morderen, ved vi seere godt hvem han er, hvilket er med til at give serien et fantastisk tvist. The Fall er eminent spillet og det er rigtig uhyggeligt at følge familiefaderen, der lever et makabert dobbeltliv. The Fall er en vanvittig spændende krimiserie og her på redaktionen krydser vi fingrer for, at der også kommer en sæson 4 på et tidspunkt.

Hinterland (2013 – )

2 sæsoner på Netflix

Denne noir krimiserie er faktisk indspillet to gange – en gang med walisisk dialog, da serien er walisisk og derpå er serien indspillet med engelsk dialog, som er den, der kan ses på Netflix. Her følger vi kriminalinspektøren Tom Mathias (Richard Harrington), der er en betjent med mange personlige problemer. Efter eget ønske forlader han London for i stedet at slå sig ned på landet i det vestlige Wales. Han ender i Aberystwyst, der er et besynderligt sted med hemmeligheder, som er mindst lige så mørke som hans egne. Glæd dig til at komme i gang med Hinterland.

Broadchurch (2013 -)

2 sæsoner på den danske Netflix

Mordet på en 11 årig dreng sender chokbølger gennem det lille samfund i byen Broadchurch. Den lokale politikvinde Ellie Miller (Olivia Colman) må sammen med den fallerede storbybetjent Alec Hardy (David Tennant) opklare mordet, der truer med at splitte det lille samfund. Det er en helt traditionel krimiserie, hvor opklaringen af et enkelt mord og samarbejdet mellem to umage betjente driver hele serien, hvilket leder tankerne hen på et par danske krimiserier. Broadchurch blev rost til skyerne, da den fik premiere på den britiske tv-station ITV i 2013. Med omkring 7 millioner seere per afsnit, blev det en af de mest seete tv-serier i Storbritannien i 2013. Broadchurch sæson 3 kører netop nu (april 2017) på ITV og vi glæder os naturligvis til, at den sæson også kommer på Netflix.

The Killing (2011 – 2014)

4 sæsoner på den danske Netflix

Selv om du har set Forbrydelsen, så bør du bestemt ikke snyde dig selv for The Killing, der er den amerikanske udgave af serien. Præmissen er ganske vist helt den samme: En kriminalbetjent har sidste dag på jobbet, fordi hun ønsker at starte et nyt liv et andet sted (her Seattle), men føler sig tvunget til at blive for at opklare mordet på en teenagepige. Meget er som du kender det og så alligevel ikke. Hvis du kan lade være med at sammenligne The Killing for meget med Forbrydelsen, så kan du glæde dig over fire spændende sæsoner. Ja, en sæson mere end Forbrydelsen. Netflix fik nemlig lavet den 4. og afsluttende sæson af The Killing.

Broen (2011 – )

Broen sæson 2 på den danske Netflix

Den dansk-svenske krimiserie Broen er en af de største skandinaviske krimisucceser i nyere tid. Der er lavet både en engelsk-fransk udgave og en amerikansk-mexikansk udgave af plottet. Dette er dog originalen med Sofia Helin, som den svenske kriminalbetjent Saga Noren og Kim Bodnia, som den danske kriminalbetjent Martin Rohde. Et skib forlader sejlrenden i Øresund og kolliderer med Øresundsbroen. Da kystvagten kommer om bord, opdager de at besætningen har forladt skibet og fem unge sidder fastkædet under dækket. Saga Norén fra Länskrim Malmö får sagen og kontakter Martin Rohde fra Københavns politi, som er mærket efter sin søns voldsomme død 13 måneder tidligere. Snart viser det sig, at de fastkædede unge blot er begyndelsen. Nogen eller noget vil have, at vi får øjnene op for klimaproblemerne og hvordan vi anvender jordens ressourcer. Der er lavet i alt 3 sæsoner af Broen, men desværre er det kun Broen sæson 2, der kan streames på Netflix.

Luther (2010 – 2016)

4 sæsoner på Netflix

Endnu en BBC-serie der topper listen over ‘must-see’ krimier. Herhjemme fik serien titlen Luther – Strømer på kanten. Den hander om den hårdkogte politimand John Luther (Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer. Idris Elba modtog en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards. Der kommer desværre ikke flere afsnit af Luther, da BBC lukkede serien efter de sidste to afsnit af sæson 4.

Sherlock (2010 -)

4 sæsoner på Netflix

Dette er uden tvivl den bedste Sherlock Holmes-serie, der har været vist på TV. I Sherlock snuser den excentriske detektiv rundt efter spor i gaderne i nutidens London og serien rammer helt eminent stemningen i Arthur Conan Doyles klassiske historier. Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch) og hans trofaste hjælper, Dr. John Watson (Martin Freeman) har et fantastisk samspil og i det hele taget er Sherlock flot lavet, med et fantastisk manuskript og eminente skuespillere, samt en dejlig britisk humor i et virkelig højt tempo. Uanset om du er Sherlock Holmes-fan eller ej, så er dette en serie for alle krimi-elskere.

Kategorier
BREAKING SERIER

Guilt sæson 1 på Netflix

Den britisk/amerikanske tv-serie, Guilt kan nu ses på Netflix.

Da den unge velhavende udvekslingsstuderende Grace Atwood (Daisy Head) bliver pludselig hovedmistænkt, da hendes veninde og værelseskammerat, Molly Ryan findes myrdet i London.

Politifolkene Alex Bruno (Cristian Solimeno) og Gwendolyn Hall (Naomi Ryan) begynder at grave igennem beviserne fra gerningstedet, og de undersøger Mollys venner.

Det viser sig snart, at alle i denne vennekreds har mørke hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys.

Guilt på Netflix

Kommer Guilt sæson 2 på Netflix?

Desværre kommer der ikke en Guilt sæson 2.
TV-kanalen, Freeform besluttede at droppe serien på grund af for lave seertal.

Guilt på Netflix

Guilt sæson 1 kom på Netflix den 14. april 2017.

Se traileren til Guilt

Kategorier
BREAKING SERIER

Hinterland sæson 2 på Netflix

Den walisiske krimiserie Hinterland (Y Gwyll) sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

Y Gwyll, der på walisisk betyder tusmørke, handler om kriminalinspektøren Tom Mathias (Richard Harrington), der er en betjent med mange personlige problemer.

Efter eget ønske forlader han London for i stedet at slå sig ned på landet i det vestlige Wales. Han ender i Aberystwyst. Et begynderligt sted med hemmeligheder, der er mindst lige så mørke som hans egne.

Tom Mathias bliver partner med kriminalbetjenten Mared Rhys (Mali Harries) og deres første sag sammen bliver opklaringen af mordet på den 64-årige kvinde, Helen Jenkins, hvis lig findes ved et vandfald i en gammel kløft. Kvindens ansigt lå nede i vandet og alle hendes tænder var fjernet. En mystisk mordsag med dybe rødder i egnen.

Hinterland paa Netflix
Hinterland sæson 2 kan nu streames på Netflix

OBS – Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 1. Har du ikke set den endnu, bør du stoppe med at læse videre og straks få tændt for Netflix. 

Hinterland (Y Gwyll) sæson 2

Her i sæson 2 kommer Tom i problemer. Meg Mathias, hans kone, er dukket op i Aberystwyth, og han undersøges af politiets interne efterforskningsenhed, IPCC efter Mari Davies død.

Da en buschaufførs lig bliver fundet på et meget isoleret sted giver opklaringen af dette mord Tom et lille pusterum fra alle hans problemer.

Hinterland sæson 2 på Netflix
Tom Mathias (Richard Harrington) kommer for alvor i problemer i Hinterland sæson 2.

Hvornår kommer Hinterland (Y Gwyll) sæson 3 på Netflix?

Hvis du allerede har set sæson 2 og er klar til at komme videre med Hinterland sæson 3, må du desværre væbne dig med tålmodighed. Sæson 3 blev sendt på den walisiske tv-kanal SC4 i december 2016 og sendes på BBC i 2017. Du skal derfor ikke forvente at se Hinterland sæson 3 på Netflix før tidligst til foråret 2018.

Det er i øvrigt uvist om sæson 3 bliver endestationen for Tom Mathias eller om der også kommer en Hinterland sæson 4.

Hinterland (Mord i Wales) på Netflix

Hinterland eller Y Gwyll (eller Mord i Wales, som DR kaldte serien) er en eminent krimiserie og fantastisk velspillet af den walisiske skuespiller Richard Harrington. Serien er lavet i to sprog-udgaver: Walisisk og engelsk. På Netflix ligger den engelske udgave. Serien har vundet flere priser og for krimielskere er dette virkelig en fantastisk serie.

SE OGSÅ: FLERE SERIE-NYHEDER PÅ NETFLIX

Hinterland (Y Gwyll) sæson 2 kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren Hinterland (Y Gwyll) sæson 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Grænsebyen (Sorjonen) på Netflix

Den finske krimiserie Grænsebyen (Sorjonen) kan nu ses på Netflix.

Serien følger kriminalbetjenten Kari Sorjonen (Ville Virtanen), der er en af de mest respekterede betjente hos kriminalpolitiet i Finland, med en opklaringsprocent der er enestående.

Da hans kone er tæt på at miste livet på grund af kræft i hjernen, beslutter han sig for at tage sin kone og parrets teenage datter med til den lille by Lappeenranta, der ligger tæt på grænsen mellem Finland og Rusland. Her er planen, at han vil leve et stille liv med mulighed for at tilbringe mere tid med familien.

Det viser sig hurtigt, at livet her på grænsen mellem de to verdener, er alt andet end stille og snart er Kari viklet ind i et uhyggeligt net af mordsager, hvor han for brug for alle sine evner for at finde frem til en mulig seriemorder, der hærger det lille samfund.

Grænsebyen Sorjonen på Netflix

Kommer der en Grænsebyen (Sorjonen) sæson 2 på Netflix?

På nuværende tidspunkt er det ikke endelig officielt bekræftet, om der overhovedet kommer en Grænsebyen (Sorjonen) sæson 2. Meget tyder dog på, at der kommer endnu en sæson. Til onlinemagasinet Drama Quarterly fortæller folkene bag serien nemlig, at produktionen af sæson 2 allerede er i gang. 

Den vil formentlig få premiere på den finske tv-kanal YLE i slutningen af 2017 hvorefter vi Netflix-brugere kan se frem til den nye sæson i starten af 2018. Måske ønskettænkning, men vi krydser fingre.

Grænsebyen Sorjonen Netflix
Det er endnu uvist hvornår Grænsebyen (Sorjonen) sæson 2 kommer på Netflix

Grænsebyen (Sorjonen) på Netflix

Da serien havde premiere på den finske TV-station YLE så mere end 20% af hele Finlands befolkning med og dermed slog serien alle tidligere seer rekorder.

Finske tv-serier gør normalt ikke det store væsen af sig i udlandet, men Grænsebyen (Sorjonen) har virkelig fået sat Finland på verdenskortet inden for TV-dramaer og serien har fået masser af positiv omtale i USA.

Grænsebyen vandt tre priser i januar hos den finske TV-verdens svar på Emmy uddelingen, Golden Venla TV. Serien vandt for Bedste TV-drama, bedste skuespiller (Ville Virtanen) og bedste skuespillerinde (Anu Sinisalo).

Grænsebyen (Sorjonen) sæson 1 kom på Netflix den 31. marts 2017. 

Se traileren til Grænsebyen (Sorjonen)

Se introsekvensen / temasangen fra Grænsebyen (Sorjonen)

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Mind of a Murderer

Den amerikanske dokumentar-serie, The Mind of a Murderer kan nu ses på Netflix.

Psykologen Michelle Ward er virkelighedens Clarice Starling fra Ondskabens Øjne.

Michelle Ward undersøger morderes personligheder og motivationer samt foretager dybdegående interviews og rekonstruerer forbrydelserne i forsøget på at finde frem til, hvad der har drevet dem til at begå et mord.

Ved hjælp af psykologi presser hun morderne til deres grænser og får dem til at indrømme ting, som de ikke har indrømmet over for andre. Hun er trænet til at se igennem løgne og undskyldninger – og hun møderne morderne alene og sidder med dem ansigt til ansigt.

Der er indtil videre lavet to sæsoner af The Mind of a Murderer og sæson 2 blev sendt i efteråret 2016 på amerikansk tv.

The Mind of a Murderer sæson 1 kom på Netflix den 25. marts 2017.

Se traileren til The Mind of a Murderer

Kategorier
BREAKING FILM

The Most Hated Woman in America på Netflix

Det autentiske drama The Most Hated Woman In America fra 2017 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Filmen fortæller historien om den åbenmundede ateist og aktivist Madalyn Murray O’Hairs (Melissa Leo), der var grundlægger af American Atheists. Hun var en figur, der var en kontroversiel skurk for nogle og en usandsynlig helt for andre.

Vi følger hendes kontroversielle liv fra de skelsættende retsopgør, der førte til en højesteretsdom som forbød oplæsning af biblen i amerikanske skoler i 1963, til hendes famøse bortførelse i 1995.

Filmen er skrevet og instrueret af Tommy O’Haver og bygger på virkelige hændelser.

På rollelisten ses også Josh Lucas, Adam Scott, Vincent Kartheiser og Juno Temple.

The Most Hated Woman In America kom på Netflix den 24. marts 2017.

Se traileren til The Most Hated Woman In America